Klubberne enige om ny struktur i Alka Superliga

Alka Superliga- og 1. Divisionsklubberne har efter endnu et forsøg anbefalet DBU's bestyrelse, at Alka Superliga fra sæsonen 2016/2017 rummer 14 klubber med slutspil og nedrykning. 1. Division får en fast oprykker og to klubber i play off om oprykning.

Det er ikke mere end 10 dage siden at Divisionsforeningen meldte ud, at et forsøg om at ændre Superliga strukturen ikke havde fået opbakning. Det er forsøgt løbende gennem de senere år, hvor klubberne heller ikke kunne komme til enighed og få flertal for en ny struktur. Men det ser nu endelig ud til at lykkes. 


Superligaen startede i 1991 med et grund- og et slutspil. Den nuværende form med 33 runder har kørt siden 1995/1996, men fra 2016/2017 vil der være 14 hold i Superligaen, der møder hinanden to gange i grundspillet. De 6 bedste hold i grundspillet kvalificerer sig til mesterskabsspillet, hvor de igen møder hinanden to gange.

 

De øvrige 8 hold mødes i kvalifikationsspillet hvor de inddeles i to puljer af 4 hold, fordelt efter holdenes slutplaceringer i grundspillet. Holdene tager deres point med og mødes ude og hjemme.

 

De fire bedste hold i kvalifikationsspillet mødes i semifinaler og finaler over to kampe. Vinderen kvalificerer sig til en finalekamp på udebane mod det bedste hold fra mesterskabsspillet, der ikke har vundet en UEFA plads.

 

De fire dårligste i nedrykningsslutspillet ryger videre til to semifinaler over to kampe. Vinderen fra hver af disse mødes i to playoff-kampe, hvor vinderen får en ny sæson i Superligaen, mens taberen møder nummer tre fra 1. division i to playoff-opgør.

 

De to tabere degraderes til 1. division og erstattes af 1. divisions vinder. Vinderen af nedrykningsfinalen møder 1. divisions nummer to om en plads i Superligaen.

 

Den nye struktur skal formelt godkendes på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i DBU, inden den indføres fra 2016/2017 sæsonen. I næste sæson vil der kun være en nedrykker fra Superligaen og tre oprykkere fra 1. Division. 

Relaterede artikler:

06-07-2010 Superligaen tilføjes nye ligapartnere

Del på facebook Mail denne side Udskriv denne side

Superliga

Kampoversigter

Medaljeoversigt

Klubfordeling

Træneropsigelser

Træner siden

Bundesliga

Klubberne

Medaljeoversigt

Klubfordeling

Træneropsigelser

Træner siden

Premier League

Klubberne

Medaljeoversigt

Klubfordeling

Manageropsigelser

Manager siden

Til salg

LigaFodbold.dk

8653 Them


Læs mere