Weltklasse

Historien om Bundesligaen

Ebbe Sand

Født: 19.7.1972 - Position: angriber

Bundesliga: 214/73 for Schalke 04 (1999-2006) - Landskampe: 66/22

 

- Vi fik en skidt start, hvor vi kom bagud 0-2, selvom vi havde haft mulighederne. Lige så fantastiske som Schalkes tilhængere er, fik vi der at høre, hvor kritiske de kan være. Og jeg tror, at det gav et ekstra boost, at tilskuerne lige markerede sig. Vi kom tilbage på 2-2 på to mål lige inden pausen, men kom i starten af anden halvleg bagud med 2-3. I det sidste kvarter scorede vi tre gange og kørte fuldt fortjent sejren hjem. Samtidig vidste vi, at der stadigvæk stod 0-0 i Hamborg. Jeg scorede det sidste af vores mål i sejren på 5-3, og Sergej Barbarez scorede så i sidste minut til 1-0 for Hamburger SV. Det var ham, som jeg lå og kæmpede med på topscorerlisten, og jeg blev så delt topscorer med ham i Bundesligaen. Men jeg var lykkelig over hans sidste mål, for det gav os jo mesterskabet.

 

- Da der blev fløjtet af i vores kamp, lød der et kæmpebrøl på stadion. Schalke havde ikke været mester i 43 år, så det var en kæmpeforløsning og et bevis på, at fodbold kan bringe folket sammen. Tilskuerne strømmede ind på banen. Først var vi selv lidt afdæmpede, men vi kunne ikke lade være med at juble, når der stod så mange omkring os. Assauer og teammanageren, Andreas Müller, forsøgte at dæmpe os spillere, fordi kampen i Hamborg netop ikke var færdig. Men så gik alle amok, og Müller blev interviewet som tysk mester af en reporter, der sagde, at der var fløjtet af i Hamborg. Det var helt grotesk. Det blev lidt voldsomt at fejre det med så mange, så vi flygtede ned i omklædningsrummet. På vej ind var vi helt oppe at køre, men så fik vi at vide af en anden reporter, at der ikke var fløjtet af alligevel. Og når vi taler om Bayern München, er der altså ikke noget, der er afgjort, før kampen er fløjtet af.

 

- Vi var i fuld gang med at fejre mesterskabet, og så fik vi at vide, at det altså ikke var definitivt. Det var den første spand koldt vand i hovedet. Vi nåede ikke andet end lige ned i træner Huub Stevens’ omklædningsrum, hvor han havde et fjernsyn, og så, at de stadig spillede i Hamborg. Vi havde set 20 sekunder, da vores målmand Mathias Schober, en inkarneret Schalke-spiller og fan, der havde spillet alle sine ungdomsår i klubben, og som kun var lejet ud til HSV i denne ene sæson, valgte at samle bolden op. Jeg vil stadig mene, at det ikke var nogen tilbagelægning, men dommeren dømte alligevel frispark til Bayern inde i straffesparksfeltet. Det var selvfølgelig ekstremt uheldigt, for havde han sparket den bold ud til indkast, var der blevet fløjtet af.

 

- På det indirekte frispark scorede Patrik Andersson til 1-1. Der var først helt stille i omklædningsrummet, men så blev vi mega frustrerede og begyndte at råbe og skrige og kaste med det ene og det andet. Jeg flækkede selv et skab med et rigtig flot hælspark. Vi kunne slet ikke styre os, vi gik fra at være helt oppe, og så kom den afmagt, hvor folk begyndte at græde. Man spiller ikke for at blive nummer to, men for at vinde titler, og med den fantastiske historie omkring Schalke var det helt ubærligt. Det var min bedste sæson, jeg spillede 33 ud af 34 kampe og havde haft min andel i succesen, så jeg følte mig virkelig som mester. Og jeg følte mig helt vildt privilegeret over at kunne opleve det, som klubben så længe havde sukket efter. I stedet blev det et antiklimaks. Det var mere, end følelserne kunne bære.

 

- Det var nogle lange, seje, tunge skridt, vi tog for at komme øverst på tribunen, hvor vi stod totalt knækkede og kiggede ud over 60.000 fans, der alle var blevet på stadion. Men det er selvfølgelig også det fascinerende i fodbold, at der er så mange følelser. Vi blev ’Meister der Herzen’ og fik muligheden for at revanchere os ugen efter, hvor vi vandt pokalen, som Schalke ikke havde vundet siden 1972. Vi ville gerne have byttet rundt på de to pokaler, men det kunne nu engang ikke være anderledes. Det var et stort år, men vi manglede lige prikken over i’et. Den store prik. Jeg kan godt fremkalde følelsen af at være tysk mester. For den var der. Den varede bare kun i fire minutter.

 

Udpluk fra bogen Weltklasse

Superliga

AaB

AC Horsens

AGF

Brøndby IF

FC Helsingør

FC København

FC Midtjylland

FC Nordsjælland

Hobro IK

Lyngby BK

OB

Randers FC

Silkeborg IF

SønderjyskE

Bundesliga

Bayer Leverkusen

Bayern München

Borussia Dortmund

Eintracht Frankfurt

FC Augsburg

FC Köln

Freiburg

Hamburger SV

Hannover 96

Hertha Berlin

Hoffenheim

Mainz 05

Mönchengladbach

RB Leipzig

Schalke 04

VfB Stuttgart

VfL Wolfsburg

Werder Bremen

Premier League

Arsenal

Bournemouth

Brighton

Burnley

Chelsea

Crystal P.

Everton

Huddersfield

Leicester

Liverpool

Manchester C.

Manchester U.

Newcastle

Southampton

Stoke

Swansea

Tottenham

Watford

West Bromwich

West Ham




Seneste pokalmestre

2017 FC København

2017 Borussia Dortmund

2017 Arsenal

 

2016 FC København

2016 Bayern München

2016 Manchester U.

 

2015 FC København

2015 VfL Wolfsburg

2015 Arsenal

 

2014 AaB

2014 Bayern München

2014 Arsenal


2013 Esbjerg fB

2013 Bayern München

2013 Wigan


LigaFodbold.dk til salg